Er din økonomi presset? Og synes du, at det er svært at betale dine regninger til tiden? Måske giver dine økonomiske problemer dig bekymringer om, hvad det vil komme til at betyde for dig og din hverdag. 

Uvisheden om hvad der vil ske, hvis du ikke betaler dine regninger, kan fylde meget og påvirke ens humør. For at hjælpe dig med at holde overblikket over din situation og forberede dig på, hvad konsekvenserne kan være, har vi her samlet en liste over, hvad der sker, hvis du ikke betaler dine regninger. 

Processen er et overblik over, hvordan det foregår, når en gæld indkræves af en almindelig kreditorer, som leverer en ydelse, som du ikke har betalt for. Det kan for eksempel være en mekaniker, hvor du ikke har betalt for din reparation på bilen, eller dit mobilabonnement, hvis du ikke har betalt din regning.

Tidslinje over rykkerproces


Sådan foregår processen, hvis du ikke betaler

Når der er en regning, som man ikke får betalt, startes en mere eller mindre fast proces. Kreditoren har nogle forskellige muligheder for at få deres penge tilbage. Det er måder, hvorpå de kan presse skyldneren til at betale deres gæld tilbage til kreditor. Jo flere led i processen kreditoren ser sig nødsaget til at gå, jo flere omkostninger får du og jo større bliver din gæld derfor også.


Du registres i RKI

Hvis du ikke betaler dine regninger, kan din kreditor registrere dig i RKI eller Debitor Registeret. Mens du står i RKI, får du sværere ved at optage nye lån. Det behøver ikke kun at være dårligt for dig at stå i RKI. Mange gældsatte oplever, at det kan være en fordel, da de ikke længere har mulighed for at forhøje deres gæld ved at låne flere penge. Du kan stå registreret i RKI i op til 5 år per gældspost, herefter vil du automatisk blive fjernet. Hvis du indgår en ny aftale med din kreditor, vil din kreditor også ofte fjerne din RKI-registrering.


Du modtager rykkerbreve

Hvis du ikke betaler din regning til tiden, vil din kreditor sende dig rykkerbreve. Når du modtager en rykker, har du ti dage til at få beløbet betalt. I alt kan du forvente at modtage tre rykker på en gældspost, inden kreditor tager næste skridt i processen. Hver rykker har et rykkergebyr på 100 kr., som du også skal betale udover den oprindelige gæld. 

Eksempel på en konsekvens: Hvis du modtager rykker fra din udlejer og ikke betaler huslejen indenfor tidsfristen på 14 dage, kan du risikere, at udlejer opsiger din lejekontrakt. Det betyder, at du ikke længere må blive boende og skal finde en anden bolig. 


Din gæld overgår til inkasso

Hvis du efter de tre rykkere stadig ikke betaler din gæld eller opretter en aftale med kreditor, vil kreditor ofte sende din gæld videre til inkasso. Du får et varsel om inkasso, inden din gæld sendes videre. Ryger gælden til inkasso kan du forvente ekstra gebyrer og en højere rente på din gæld. 

Eksempel på en konsekvens: Du skal være ekstra opmærksom, hvis du ikke får betalt en forbrugsregning fx din el-, varme- eller vandregning. Hvis en gæld til et el-, vand eller varmeselskab overgår til inkasso, kan du risikere, at ydelsen lukker. Det betyder, at du kan ende med at stå uden el, vand eller varme, hvis du ikke får betalt rykkere fra disse. 


Få din egen personlige rådgiver, der hjælper med at skabe overblik over din økonomi. Kontakt os i dag så vi kan lægge en plan for afviklingen af din gæld.
Jeg vil gerne kontaktes


Du indkaldes til fogedretten

Har du ikke fået indgået en ny aftale med dine kreditorer og forsat misligholder din gæld, kan du risikere, at din kreditor vil sende dig i fogedretten til et møde. Når fogedretten involveres, kommer der samtidig en række ekstraomkostninger, som du skal betale. Derfor kan det være særligt godt at få gjort noget ved det, inden du indkaldes til fogedretten. Til mødet kan du fortælle, hvad du har mulighed for at betale og indgå en afdragsaftale med kreditor. Hvis du hverken kan betale eller indgå en afdragsaftale, kan du indgive en insolvenserklæring. Det kræver dog, at du ikke ejer noget af værdi, som kreditor kan tage udlæg i. 


Dine ejendele kan blive tvangssolgt

Hvis du misligholder din gæld til en kreditor, kan det ende med at kreditor tager udlæg i nogle af dine aktiver og kræver at de sættes på tvangsauktion. Det kan betyde, at du kan miste din bil, dit hus eller en anden ejendel af værdi. Derfor kan det også være meget vigtigt at finde en løsning i fogedretten, så du undgår, at dine ejendele kan blive tvangssolgt. 

Eksempel på en konsekvens: Ejer du et hus eller en lejlighed, hvor du ikke betaler af på dit boliglån, er der også risiko for, at din bolig sættes på tvangsauktion. Alle tvangsauktioner sker gennem fogedretten. Hvis værdien fra tvangsauktionen ikke dækker gælden til din kreditorer, hæfter du selv for den resterende del af gælden. Det kan derfor samtidig betyde, at din gæld vil stige efter en tvangsauktion. Et godt råd er derfor, at hvis du ikke kan betale dit boliglån, så tag kontakt til kreditor eller banken og se om der ikke findes en løsning, så en tvangsauktion kan undgås. Læs mere om, hvordan processen for en tvangsauktion foregår.

 

Har du udforsket vores vidensunivers?

Vi skrevet flere blogindlæg, hvor vi går i dybden med flere af de forskellige steps, der forekommer i inddrivelsesprocessen. Du kan blandt andet læse mere om: Inkasso, Fogedretten og Tvangsauktion.

Besøg vidensunivers

 

Hvis du har offentlig gæld eller gæld til banken

Betaler du ikke af på din gæld til det offentlige eller til banken, skal du være opmærksom, for de har nogle andre muligheder for at indkræve det, du skylder dem.

Gældsstyrelsen kan foretage lønindeholdelse

Har du gæld til det offentlige, kan Gældsstyrelsen foretage lønindeholdelse. Det betyder, at du hver måned, når du får din løn, vil Gældsstyrelsen tage en procentdel af lønnen, som bruges på at afvikle din gæld. Hvor stor lønindeholdelsen er, afhænger af hvor stor din løn er og hvad dit rådighedsbeløb er.  

Banken kan trække penge fra din konto

Hvis du ikke overholder dine aftaler med banken, kan det i yderste tilfælde betyde, at banken foretager en modregning. Modregningen betyder, at banken flytter penge fra din opsparingskonto eller lønkonto til at betale af på gælden til banken. Ofte vil man dog kunne lave en aftale med banken, så det ikke bliver aktuelt. 

 

Hvordan undgår jeg det?

Står du i en situation, hvor du ikke har råd til at betale din gæld, er det vigtigt, at du gør noget ved situationen med det samme. Hvis du ikke gør noget, vil gælden stige og problemet vil blive endnu mere uoverskuelig. Står du i en økonomisk situation, som du ikke kan se dig ud af, så kontakt os. Vi er eksperter i gældsrådgivning og kan hjælpe dig mod et gældfrit liv. Bestil en gratis og uforpligtende samtale med en af vores rådgivere, så vi sammen kan lægge en plan for, hvordan du kommer ud af gælden. 


Skal vi hjælpe dig med at få styr på økonomien?
Bestil gratis gældssamtale