Fortrydelse af abonnement
Du kan fortryde abonnementet 14 dage fra det aftalte opstartstidspunkt. Det aftalte opstartstidspunkt aftales mellem dig og DinGæld forud for din bestilling og fremgår af din ordrebekræftelse, som sendes til dig på e-mail i forbindelse med din bestilling.
Sådan fortryder du dit abonnement
Du kan forinden fristen fortryde på følgende måder:
- Udfyld fortrydelsesformularen i Bilag 2 i Vilkårene, scan den og mail den til kontakt@dingaeld.dk. Husk at skrive “Fortrydelse” samt dit navn i emnefeltet.
- Udfyld fortrydelsesformularen i Bilag 2 i Vilkårene og send den som brev til DinGæld ApS, Klamsagervej 25, 1., 8230 Åbyhøj.
- Skriv entydigt til din tildelte rådgiver via MinSide, at du fortryder.
- Skriv entydigt til kontakt@dingaeld.dk, at du fortryder.
- Ring til os på 30 26 65 05.
Hvis du fortryder og har betalt, foretager vi tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi tilbagebetaler uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi modtog din meddelelse om fortrydelse. Du påføres ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
Kontakt os på e-mail kontakt@dingaeld.dk eller tlf. 30266505, hvis du ønsker hjælp til at fortryde dit abonnement.