Om os
Hos DinGæld er vores primære formål at gøre vores kunder gældfri på den hurtigste, bedste og billigste måde. Det betyder, at vi er 100 % på kundens side, så vi sikrer, at vores kunder kan komme videre med deres liv og få livskvaliteten tilbage.
Vi får styr på og skaber overblik over din aktuelle økonomiske situation, så vi kan afdække hvilke muligheder, du har for at blive gældfri og give dig de bedste forudsætninger herfor. Du kan også vælge at overlade din gældsafvikling til os, hvor vi forhandler fordelagtige aftaler om din gæld på dine vegne, står for kontakten med dine kreditorer og sørger for, at aftalerne bliver overholdt ved at stå for at betale de månedlige afdrag.
Vores medarbejderstab består af kompetente folk med økonomisk og juridisk baggrund. Vi tager derfor både højde for de økonomiske og juridiske problemstillinger, der er omkring din gæld. Det giver det allerbedste resultat, hvis man ønsker at blive gældfri.
Danmarks største professionelle gældsrådgivningsvirksomhed
Hos DinGæld er du garanteret rådgivning og hjælp fra erfarne og dygtige gældsrådgivere, der vil være de bedste til at hjælpe mennesker ud af selv de mest håbløse gældssituationer. Vi bruger derfor mange ressourcer på at holde os opdateret med den gældende lovgivning og udvikler hele tiden nye værktøjer, som gør det muligt for vores kunder at komme hurtigere og billigere af med deres gæld.
DinGæld opfylder alle krav og har de fornødne tilladelser, så du kan vide dig sikker på, at vi har styr på det:
- Datatilsynet – vi opfylder de lovmæssige krav, hvilket betyder, at vi behandler alt data på dig og din sag fortroligt og professionelt.
- Finanstilsynet – hvilket betyder, at vi er meddelt tilladelse til vores ydelser omkring betalingstransaktioner.
100 % på din side
Vi arbejder udelukkende for vores kunders interesser og behov. Vi har ingen aftaler med banker, finansieringsselskaber eller inkassoselskaber. Du kan derfor være sikker på, at vi rådgiver dig ud fra dine behov og ikke bankens eller andres interesser.
Som kunde får du tildelt din egen personlige rådgiver, som følger din sag fra start til slut, er med dig hele vejen og altid står til rådighed, hvis du har spørgsmål og brug for hjælp. Vores rådgivere arbejder således for at skabe tryghed, som giver vores kunder de bedste forudsætninger for selv at kunne håndtere deres økonomi, når vores samarbejde ophører samt gøre dem fri for økonomiske bekymringer.