Rammer kontanthjælpsloftet også dig?

Kontanthjælpsloftet trådte i kraft den 1. oktober 2016 og er stadig gældende. Reglen blev indført, fordi ”det skal betale sig at arbejde”, men det betød samtidig, at personers og familiers indkomster blev reduceret med flere tusinde kroner om måneden. 

Helt konkret betyder kontanthjælpsloftet, at der er en grænse for, hvor meget du kan modtage i integrationsydelse, SU, kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte om måneden. Hvis du for eksempel mere i kontanthjælp og boligstøtte, end kontanthjælpsloftet tillader, er det din boligstøtte og særlig støtte, der bliver reguleret og sat ned. Det månedlige beløb til kontanthjælp, integrationsydelse og SU vil derfor forblive det samme. Den samlede månedlige støtte afhænger af din alder, om du er forsøger, gift/samlevende eller enlig samt af størrelsen på din integrationsydelse, SU eller kontanthjælp. 

Som sagt er kontanthjælpsloftet indført, fordi ”det skal betale sig at arbejde”. Det er nemlig muligt at få udbetalt mere i boligstøtte og særlig støtte, hvis du arbejder samtidig med, at du modtager integrationsydelse, SU eller kontanthjælp. Selv få timers arbejde kan gøre en forskel. Når du optjener løn, vil du få udbetalt et mindre beløb i integrationsydelse, SU eller kontanthjælp, hvilket frigiver plads til særlig støtte og boligstøtte. 

Det skal du gøre:

• Sørg for at få lavet et budget, så du kan overskue din nye situation.
• Sørg for at få kontaktet dine kreditorer – måske skal du bede om henstand, hvis du ikke kan betale dine afdrag.
• Sørg for at du har penge nok til at leve for i dagligdagen.

Eksempel:

En enlig mor med 2 børn får 14.575 kr. i kontanthjælp, særlig støtte på 445 kr. og boligstøtte på 3.515 kr. Samlet set får hun støtte på 18.835 kr. pr. måned.
Med kontanthjælpsloftet kan hun maksimalt få 15.554 kr. pr. måned i offentlig støtte. Derfor sættes hendes boligstøtte ned til 979 kr. pr. måned, og hendes særlige støtte bortfalder helt.
Kontanthjælpsloftet betyder altså, at hun får 2.981 kr. mindre i samlet støtte (18.535 kr. – 15.554 kr.) 
Kilde: Arbejdsmarked Rekruttering (2016-tal)

Kontanthjælpsloftet fungerer sådan, at det er din boligstøtte eller særlig støtte, som bliver mindre, hvis du får kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Årsagen er, at der er en grænse for, hvor meget du samlet kan få i offentlig støtte.

Det nye kontanthjælpsloft vil altså betyde, at du får færre penge til rådighed hver måned, hvis du ikke arbejder.

Selve kontanthjælpen bliver der ikke ændret på som følge af kontanthjælpsloftet. Du skal dog være opmærksom på 225 timers reglen, hvor din kontanthjælp kan blive sat ned eller HELT bortfalde. Du kan læse mere nedenfor under 225 timers reglen.

Hvem er ikke omfattet af kontanthjælpsloftet?

Enkelte personer er undtaget fra kontanthjælpsloftet. Det er handicappede, der bor i særlig handicapbolig, som de enten selv har fundet, eller som de har fået henvist af kommunen.

225 timers reglen – Bliver du skåret i din kontanthjælp?

225 timers reglen gælder også fra den 1. oktober 2016. Reglen betyder, at du skæres i din kontanthjælp, hvis du ikke har arbejdet mindst 225 timer i et almindeligt lønnet og ustøttet arbejde i løbet af de sidste 12 måneder. Det svarer til ca. seks ugers fuldtidsarbejde.

Hvis du ikke opfylder 225 timers reglen kan din kontanthjælp bortfalde HELT eller blive sat ned.

Hvorvidt din ydelse bortfalder eller bliver sat ned (og med hvor meget), er afhængig af:

• om du er gift
• og hvilken ydelse du modtager.

Eksempel 1:

Du er gift og fyldt 30 år, og både du og din ægtefælle modtager kontanthjælp. I har to børn sammen. Din ægtefælle opfylder ikke kravet om at arbejde. Kontanthjælpen bortfalder HELT for din ægtefælle.
Det er en halvering af jeres samlede månedlige ydelse – I får derfor 14.575 kr. mindre end tidligere. 
Arbejdsmarked Rekruttering (2016-tal)

Eksempel 2:

Du er ugift og opfylder ikke arbejdskravet.
Din hjælp bliver nedsat med enten 500 kr. eller 1000 kr. – det afhænger af, hvor stor din kontanthjælp er.
Arbejdsmarked Rekruttering (2016-tal)

225 timers reglen gælder, hvis du har modtaget kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp i mindst et år inden for tre år.

Kommunen kan fritage dig fra 225 timers reglen, hvis de vurderer, at du ikke er i stand til at arbejde 225 timer i løbet af et år.

Hvis du er ugift og modtager hjælp på SU-niveau, er du fritaget for 225 timers reglen. Du er også fritaget, hvis du er ugift og modtager integrationsydelse.

I perioden fra den 1. oktober- 31. marts 2017 gælder der en ”overgangsordning”, hvor arbejdskravet er 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 6 måneder.