Kom ud af RKI

Vi kan hjælpe dig, hvis du er endt i RKI eller gerne vil undgå at havne der. Vi sørger for fordelagtige aftaler med dine kreditorer.

Bestil uforpligtende gældssamtale

Ubetalte regninger, rykkere der hober sig op og hidsige kreditorer, der ringer i tide og utide. Det er virkeligheden for mange mennesker, der ikke kan betale deres gæld. På et tidspunkt siger kreditorerne stop og registrerer dig i RKI. Man kalder også RKI for ”registret for dårlige betalere”.

Omkring 80% af vores medlemmer er registreret i RKI, inden de kommer til os. Så fortvivl ikke, hvis det også gælder for dig.

Hvis du vil ud af RKI på den hurtigste og bedste måde, så kontakt os i dag og lad os forklare dig hvordan.

Skal vi hjælpe dig med at undgå RKI eller hjælpe dig ud af det?

Bestil uforpligtende gældssamtale

Hjælp til at komme ud af RKI – på den rigtige måde

Du kan komme ud af RKI på følgende måder:

Du kan betale din gæld ud

Dette er en god løsning, hvis du har pengene og kun har den ene kreditor. Har du til gengæld flere kreditorer end den kreditor, som har registreret dig i RKI, skal du passe på. Du skal nemlig huske også at indgå og overholde aftaler med dine øvrige kreditorer. Ellers registrerer de dig også i RKI – og så er du endnu værre stillet.

Desuden kan du spænde ben for dig selv, hvis du overvejer at søge gældssanering.

Du kan lave realistiske aftaler med ALLE dine kreditorer

Dette er klart den bedste og mest konstruktive løsning, der gavner dig nu og i fremtiden. Med indblik i din økonomi og gældssituation kan du forhandle med dine kreditorer om realistiske afdrag. Herved kan du komme ud og blive ude af RKI nu og fremover.

Du kan vente, til du bliver slettet igen

Hvis det ikke haster med at komme ud af RKI, kan du selvfølgelig også vælge at vente. En RKI-registrering gælder maksimalt i 5 år. Efter 5 år kan man blive slettet i RKI.

Du skal dog være opmærksom på, at gælden IKKE forsvinder efter de 5 år. Du skylder stadig pengene. Du er bare ikke længere registreret i RKI for gælden.

En kreditor kan ikke registrere dig i RKI igen for den samme gæld. Men den samme kreditor kan dog godt registrere dig flere gange, såfremt du har optaget flere lån ved den samme kreditor. Skylder du penge andre steder og ikke betaler, kan du også blive registreret igen.

Du kan derfor stå i RKI i mere end 5 år, men ikke for den samme gældspost.

Registrering i RKI

RKI har oplysningspligt. Det betyder, at de skal oplyse dig om, hvorvidt du er registreret i RKI, hvis du ønsker at vide det.

Du kan også selv finde ud af, om du er registreret i RKI. Du skal blot gå ind på www.dininfo.dk og logge ind med dit NemID.

Mange bekymrer sig om, hvem der har adgang til RKI-registret og kan se, om de er registreret. Almindelige privatpersoner har ikke bare adgang til RKI.

Ud over dig selv, er det kun virksomheder med en særlig RKI-aftale, der har adgang til RKIs informationer. Din nabo, din mor eller din ægtefælle kan altså ikke se, om du er registreret i RKI.

Det er kun virksomheder, der sælger varer og tjenester, der er interesseret i at tjekke, om du er registreret. Og de må kun tjekke, om du er registreret, hvis du ønsker at købe noget ved dem.

Det kommer an på øjnene, der ser. Hvis du ikke kan betale dine regninger, er det ofte en god ide ikke at stifte ny gæld. Derfor er det ikke nødvendigvis problematisk, at du står i RKI. Dog kan der være nogle virksomheder, som ikke vil tilbyde dig deres produkter og ydelser – i hvert fald ikke billigt.

Rent praktisk giver det ingen problemer i vores sagsbehandling, at du er registreret i RKI – faktisk tværtimod! Det gør nemlig din situation mere stabil, når du ikke optager ny gæld, og det gør din sag lettere og hurtigere at behandle.

Specielt hvis du gerne vil have gældssanering, er det vigtigt, at du ikke stifter ny gæld.

Men selvfølgelig er det ikke nogen rar følelse at stå i RKI. Mange føler sig stemplet og synes, det er pinligt. Derfor vil de gerne ud af RKI.

Der er nogle krav, som skal være opfyldt for, at du må blive registreret i RKI. Du skal for det første være 18 år eller derover. Desuden er der nedenstående krav:

Ved gæld til virksomheder

Hvis du har skrevet under på, at du skylder pengene, eller der er afsagt dom i civil- eller fogedretten, kan du registreres i RKI, såfremt du skylder mindst 1.000 kr.

Hvis der ikke er ovenstående dokumentation, kan kreditorerne registrere dig i RKI efter tre rykkere. I den sidste rykker skal du være blevet advaret om, at du bliver registreret i RKI, såfremt du ikke betaler inden en angiven frist.

Beløbet skal minimum udgøre 200 kr., og du skal være enig i, at du skylder pengene.

Ved gæld til det offentlige

For at du kan blive registreret i RKI for gæld til det offentlige for eksempel en kommune eller SKAT, skal du skylde mindst 7.500 kr.

Desuden skal der gå mindst 4 uger, fra du gøres opmærksom på, at du vil blive registreret, til du reelt bliver registreret i RKI.

Ved gæld til den finansielle sektor

Hvis du skylder penge til et penge-, realkreditinstitut eller et forsikringsselskab, skal der være afsagt dom i enten civil- eller fogedretten, førend de må registrere dig i RKI. Det skyldige beløb skal være på mindst 1.000 kr.

Nogle gange vil du dog blive registreret, selvom de ovenstående nævnte krav ikke er indfriet. Der er i dette tilfælde tale om en registrering, som du kan få slettet, da den ikke opfylder kravene efter persondataloven.

Det er virksomheder, det offentlige og den finansielle sektor, som kan registrere dig i RKI. Det kræver en aftale med RKI for at kunne registrere dårligere betalere og se, om de er registreret.

Kreditorerne kan bruge en RKI-registrering som en trussel for at få dig til at betale. Får de ikke deres penge, registrerer kreditorerne dig. Det gør de for at presse dig yderligere til at betale dem samt sørge for, at andre ikke låner dig penge. Dermed er der større chance for, at kreditoren kan få sine penge tilbage fra dig.

Er du registreret i RKI og vil låne penge eller købe noget på afbetaling eller med faktura, kan andre virksomheder også se, at du ikke kan betale. Det har vi skrevet mere om her.

Hvordan kan du undgå at komme i RKI?

Hvis du ikke betaler af på din gæld og begynder at få rykkere, varslinger om inkasso og registrering i RKI, er det tid til at gøre noget, hvis du vil undgå det.

Har du mulighed for at betale noget af gælden, er det ofte muligt at lave en aftale med kreditor. Så vil du typisk undgå at blive registreret i RKI, så længe du overholder din aftale. Du skal blot huske, at alle dine andre kreditorer også skal have deres penge, da de ellers vil registrere dig i RKI.

Hvis du ikke har råd til at betale, er det en god idé at fortælle dette til kreditoren. Nogle gange vil de give dig henstand (pause) med betalingerne. Selvom de giver dig henstand, kan de vælge at registrere dig, og finder du ikke en løsning, inden din henstandsperiode er ovre, vil de registrere dig derefter.

Sådan kan DinGæld hjælpe dig med at undgå RKI eller komme ud af det

Vi får styr på og overblik over din økonomi

Den bedste måde at undgå RKI er ved ikke at optage nye lån. Det kan du undgå ved at få styr på dine gældsposter, så du ikke skal optage nye lån for at afdrage på de eksisterende og for at have penge til at leve for. Et overblik over din økonomi kan også hjælpe dig med at komme ud af registret, da du får styr på alle dine kreditorer og ved, hvem du skal forsøge at lave aftaler med.

Vi lægger et realistisk budget

Når det økonomiske overblik er skabt, lægger vi i fællesskab et realistisk budget til dig, som du rent faktisk har mulighed for at overholde. Budgettet hjælper dig med at holde styr på alle dine indtægter og udgifter, så du ved, hvor mange penge du har til rådighed hver måned samt hvor mange penge, du dermed har mulighed for at afdrage på din gæld. På den måde sikrer du samtidig, at du betaler til alle dine kreditorer, så de ikke registrerer dig i RKI.

Vi forhandler om din gæld på dine vegne

DinGæld kan både hjælpe dig, hvis du allerede er havnet i RKI, eller hvis du ønsker at undgå det i fremtiden. Med vores NemGæld-løsning lader du os stå for forhandlingerne og kontakten med dine kreditorer. Vores erfaring og ekspertise betyder, at vi kan sikre dig fordelagtige aftaler, som har positive effekter på din økonomiske situation og gør, at du hverken nu eller i fremtiden skal bekymre dig om RKI.

5 gode råd om RKI

1

Frygt ikke nødvendigvis RKI – er du gældsramt, bør du som udgangspunkt ikke stifte ny gæld

2

Du bliver ikke “hængt offentligt ud”

3

En registrering kan højst vare 5 år for den enkelte gældspost

4

Undgå at brandslukke – en registrering kan lede til flere, hvis du kun betaler den kreditor, som har registreret dig

5

Du har krav på at se, hvad du er registreret for i RKI – og du kan klage til Datatilsynet, hvis RKI ikke har svaret dig indenfor 4 uger efter din henvendelse.