I Danmark kan gæld blive for ”gammel”, hvis forældelsen ikke er blevet ”afbrudt”. Hvis din gæld er forældet, betyder det, at du ikke skylder kreditor noget længere.
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men det er også en del mere kompliceret, end hvad det lyder til at være i første omgang. Reglerne for, hvornår en gæld er forældet, er fastlagt i forældelsesloven. Din type af gæld – og hvordan den forældes – afhænger af, hvilken form for lån du har.
I dette blogindlæg vil vi gennemgå fem af reglerne, nemlig 3-års-reglen, 5-års-reglen, 10-års-reglen, 20-års-reglen og 30-års-reglen.
Før du læser videre, er det vigtigt for os at understrege, at der kan være individuelle forskelle fra sag til sag. Vi anbefaler altid, at du opsøger professionel hjælp og vejledning for at få faglige øjne på specifikt din situation. De regler, vi beskriver nedenfor, er nemlig alle sammen generelle ”fortolkninger”. Brede penselstrøg, som måske ser anderledes ud i din specifikke situation.
1. Kort om 3-års-reglen
Som en generel regel bliver gæld for ”gammel” efter tre år fra dagen, hvor det var muligt for din kreditor at opkræve hele beløbet tilbage. 3-års-reglen er ikke gældende, hvis nogen af de andre regler er trådt i kraft.
Hvad er et eksempel på gæld, der falder under 3-års-reglen? Hvis du har fået noget lavet af en håndværker, eller hvis du har købt et produkt eller ydelse i en forretning, så er det 3-års-reglen, der gælder.
Hvordan bliver gældens forældelse afbrudt? Det gør den for eksempel ved, at du giver kreditor en underskrift, som erkender din gæld – det kan enten være frivilligt eller gennem retten. I det tilfælde, hvor du giver en underskrift og ”står ved” gælden, så bliver 10-års-reglen gyldig i stedet for 3-års-reglen.
Efter 3 år bliver renter på alle slags lån forældet.
2. Kort om 5-års-reglen
5-års-reglen bliver gældende, hvis din gæld kommer af, at du har udført et arbejde i et ansættelsesforhold. Fristen bliver sat i bero, hvis din kreditor ikke kendte til gælden.
I det tilfælde er fristen for forældelse først fra, når din kreditor fik kendskab – eller burde have haft kendskab – til den gæld, du har.
3. Kort om 10-års-reglen
Hvis du har et almindeligt lån i for eksempel en bank, et finansieringsselskab eller lignende, så er det 10-års-reglen, der er den mest udbredte.
Hvornår gælder reglen? Her er der en række spørgsmål, du skal spørge dig selv.
- Har du underskrevet et gældsbrev, da du tog lånet? Har du et dokument, der angiver lånets størrelse?
- Er gælden registreret på en værdipapircentral? Det kan for eksempel være børsnoterede værdipapirer, obligationer eller aktier.
- Er det anerkendt skriftligt eller ved dom, forlig, fogedrettens påkrav om betaling eller en anden lignende afgørelse, at gælden findes, og hvor stor den er?
4. Kort om 20-års-reglen
Hvis du har indlån i et pengeinstitut, så er der en frist på 20 år, der gør sig gældende, inklusiv på renter, der tilskrives. Fristen bliver regnet ud fra den sidste hævning, indsættelse, rentetilskrivning eller generel postering på din konto.
5. Kort om 30-års-reglen
Der er en frist på 30 år, hvis det drejer sig om gæld ved godtgørelse eller erstatning i forbindelse med personskade. Der er også en frist på 30 år, hvis det drejer sig om gæld ved erstatning for skade, som sker på grund af blandt andet forurening af jord, vand, undergrund eller luft. Fristen regnes fra tidspunktet, hvor du pådrager skaden.