Boligstøtte, boligydelse, boligsikring – kært barn har mange navne, men det dækker over samme ydelse. I denne artikel bruges betegnelsen boligstøtte.

Boligstøtte er et tilskud, som du kan få til din husleje. Hvis du kan få boligstøtte, er det en kæmpe fordel, da det vil gøre din økonomiske situation bedre.

  • Du får flere penge til dig selv og din familie.
  • Du kan spare op til uforudsete udgifter.
  • Du kan afdrage mere på din gæld, så du kan blive gældfri hurtigere.

Hvis du får godkendt din ansøgning om boligstøtte, kan det betyde, at du vil få flere penge til rådighed i din hverdag. Derfor er det også en rigtig god idé at få boligstøtte, så hurtigt som muligt.

Få afklaring på din gældssituation

Beregn boligstøtte

Når boligstøtte beregnes, kommer det blandt andet an på:

  • din husleje minus udgifter til blandt andet el, vand og varme
  • hvor stor boligen er
  • hvor mange voksne og børn, der bor i boligen
  • indkomst og formue for alle, der bor i boligen
  • om du er folkepensionist eller førtidspensionist.

Hvis du bor sammen med andre, er det kun én person, som kan få boligstøtte. Boligstøtten udbetales til den, der laver ansøgningen. Du skal ikke betale skat af din boligstøtte.

Søg boligstøtte

Du kan lave en foreløbig beregning og søge boligstøtte via borger.dk. Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler din boligstøtte.

Da man ikke kan få boligstøtte med tilbagevirkende kraft, skal du skynde dig at ansøge nu. Det kan betyde rigtig meget for din økonomiske situation, hvis du kan få boligstøtte og dermed flere penge på kontoen.

Du kan søge om boligstøtte, hvis du bor til leje i et værelse, en lejlighed eller lignende. Som udgangspunkt skal der også være eget køkken, for at du kan få tildelt boligstøtte. Er du folkepensionist eller førtidspensionist, kan du også søge boligstøtte til en ejer- eller andelsbolig.

Få tips og tricks til din økonomi

Tilmeld dig “Tips til et gældfrit liv”, så får du løbende tilsendt vores bedste tips og guides til din økonomi.

Husk at give besked om ændringer

Du skal kontakte Udbetaling Danmark, hvis der sker ændringer, som kan påvirke din boligstøtte, ellers kan du risikere at skulle tilbagebetale noget af din boligstøtte. Ændringer, som du bør orientere om, kan for eksempel være:

  • Din husleje ændrer sig.
  • Din formue ændrer sig.
  • Din indkomst ændrer sig.
  • Der flytter en person mere ind i boligen.
  • En person fraflytter boligen.
  • Du lejer et værelse ud.

Hvis du eksempelvis har fået boligstøtte, mens du har studeret, er det vigtigt, at du informerer Udbetaling Danmark, når du kommer på Dagpenge eller får et job og din indkomst ændrer sig.

Uanset om du kan få boligstøtte eller ej, kan vi hjælpe dig med din gæld. Bestil en gratis samtale med en gældsrådgiver og lad os forklare hvordan.

Lad os hjælpe dig med at blive gældfri

Uanset hvilke gældsproblemer du har, kan vi hjælpe dig med at blive gældfri. Vi sætter os grundigt ind i din økonomiske situation og afdækker dine muligheder, så vi i fællesskab kan finde den bedste løsning for lige netop dig.

Bestil gældssamtale

Bliv ringet op og hør, hvordan vi gør dig gældfri.


Vi behandler dine oplysninger fuldt fortroligt jf. vores privatlivspolitik.