Forside Viden om gæld Det skal du vide om spilleafhængighed og gæld

Det skal du vide om spilleafhængighed og gæld

Ludomani bliver mere og mere udbredt – og heldigvis har vi i Danmark mere og mere forskning og viden på området. En nyere undersøgelse fra Center for Ludomani viser, at én procent af den danske befolkning oplever spilleafhængighed – og undersøgelsen viser også, at antallet af ludomaner er tidoblet siden 2006.

Det er ingen hemmelighed, at spilleafhængighed kan føre til uoverskuelig stor gæld. Mange som oplever spilleafhængighed, søger professionel hjælp til at løse nogle af de følelsesmæssige og psykiske udfordringer, der er ved at kvitte spillene.

Ved siden af disse udfordringer er der også det økonomiske aspekt, som kan være uoverskueligt at få styr på. Derfor er det en god idé, at man ved siden af behandlingen for spilleafhængighed, får professionel gældsrådgivning.

Det første skridt er at acceptere, at man har brug for hjælp

Det kræver motivation og mod at tage fat om roden af ens spilleafhængighed. For problemet med misbrug og afhængighed er ofte, at det løser andre problemer for en – ganske vist på en rigtig uhensigtsmæssig måde. Blandet andet derfor kan det være svært at slippe af med afhængighed.

  • Accepter at der er et problem og at det er i orden at spørge om hjælp. Vi lever i udpræget grad i en kultur, hvor det forventes af alle kan klare sig selv – men det er ikke alting, vi kan eller skal klare selv.

Kender du ROFUS?

Et godt sted at starte er ROFUS. Det er Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere. Spillemyndigheden er en styrelse under Skatteministeriet. Det er en myndighed, der er ansvarlig for, at spilmarkedet i Danmark er ordentligt og reguleret. Myndigheden har til ansvar at beskytte spillere mod unfair og ulovligt spil.

Hvordan virker registret?

ROFUS giver dig mulighed for frivilligt at registrere dit NemID, hvis du vil udelukke dig selv enten midlertidigt eller endeligt fra spil i Danmark. Du kan enten tage en 24 timers spilpause, udelukke dig selv midlertidigt i 1, 3 eller 6 måneder, og som det sidste kan du vælge at udelukke dig endeligt. Du kan ikke fortryde din registrering.

Hvad bliver du udelukket fra?

Alle onlinespil fra spiludbydere, som har tilladelse til at udbyde spil fra Spillemyndigheden. Siden januar 2017 har en registrering i ROFUS også indebæret, at du er udelukket fra de fysiske kasinoer.

ROFUS er ikke altid nok

ROFUS er en måde at sætte en stopper for afhængigheden på, men det er ikke sikkert, at det er et bæredygtigt tiltag. Det kan være, du stadig skal have professionel behandling for at komme videre efter din afhængighed.

Du kan få gratis behandling for din spilleafhængighed

  • Hvis du vil videre i dit liv, skal du komme din spilleafhængighed til livs.
  • Derudover skal du få styr på den gæld, som du har oparbejdet og sørge for at afvikle den bedst muligt.

Hvis afhængigheden fortsætter, og du låner penge for at spille for, så øger du også gælden. Så sørg for at få styr på både din spilleafhængighed og din gæld.

I Danmark har du heldigvis mulighed for at få gratis behandling for spilleafhængighed.
Det kan du blandt andet få hos Center for Ludomani, som er Danmarks største og med mange års behandlingserfaring. De har behandlingscentre i København, Aarhus og Odense og en gratis rådgivningstelefon på 70 11 18 10.

Har du desuden uoverskuelig gæld …
… så står vi klar til at hjælpe dig hos DinGæld allerede i dag.

Få hjælp til at afvikle din gæld med professionel gældsrådgivning
Bestil gratis gældssamtale