Forside Viden om gæld Har du overblik over din gæld? Få styr på alle dine gældsposter

Har du overblik over din gæld? Få styr på alle dine gældsposter

Det kan være svært at holde styr på, hvad du skylder, og hvem du skylder hvad. Især hvis du har flere forskellige lån hos flere forskellige kreditorer.

Desværre findes der ikke ét sted, hvor alle dine gældsposter og alle de kreditorer, som har et tilgodehavende hos dig, er samlet.

Så hvordan skal du få overblik og samling på dine gældsposter? Du kan bruge dette blogindlæg, hvor vi samler nogle forskellige kilder, som har oplysninger om, hvor meget du skylder, og hvem du skylder hvad.

Du kan se gældsposter på selvbetjeningen i SKAT

Et godt sted at starte er hos SKAT og inde på deres selvbetjening. SKAT modtager nemlig hvert år oplysninger fra finansieringsselskaber og banker om din gæld – hvor stor den er og dens renter. Det gør de, fordi de har pligt til det.

Så hvad gør du?

Du skal gå ind på SKAT.dk og logge dig ind oppe i højre hjørne med NemID. Når du så er inde på selvbetjeningen, skal du klikke på ”Skatteoplysninger” i menuen foroven. Når du klikker der, får du vist dine personlige skatteoplysninger. I venstremenuen skal du klikke på ”Renteudgifter og restgæld”, og her vil du kunne se, om der er indberettet noget fra kreditorer.

Tjek det med det samme på skat.dk.

Det forholder sig dog sådan, at det ikke er en fuldstændig oversigt. Det kan være, at SKAT ikke har modtaget oplysninger fra alle dine kreditorer – evt. fordi de ikke har gjort, som det kræves af dem.

Derfor er det en god idé at undersøge, om du har gældsposter og kreditorer på andre måder end kun gennem SKAT.

Står du i RKI?

Ved du, om du står i RKI? RKI er nemlig også et sted, hvor der samles informationer om dine gældsposter. Inde i RKI kan dine kreditorer angive, at de har tilgodehavender hos dig, hvis ikke du har betalt dem som aftalt. Du kan tjekke din status i RKI, ved at logge ind med NemID på deres hjemmeside.

Tjek det med det samme på dininfo.dk.

Står du i Debitor Registret?

Ud over RKI kan det også være, at du står i Debitor Registret. Herinde kan du ligeledes være blevet anført som dårlig betaler. På den måde kan Debitor Registret altså være en anden kilde til at få styr på dine gældsposter.

Tjek det med det samme på registret.dk/privat/er-jeg-registreret.

Har du tjekket dine kontoudskrifter fra din bank?

Denne metode er ikke helt lige så smart som de andre. Men den virker. Den tager længere tid, men den er også mere grundig.

Det, du kan gøre, er at løbe dine tidligere posteringer – eller kontoudskrifter – igennem. Her vil det nemlig fremgå tydeligt, hvis du har lånt penge, fordi du så netop vil kunne se, at din konto har fået overført et beløb.

Men det er ikke det eneste, du vil kunne se. Du vil kunne se, hvornår der er blevet indbetalt penge til din konto, men du vil selvfølgelig også kunne se, hvornår du har udbetalt penge fra din konto. Og på den måde kan du tjekke, hvor pengene er røget hen.

Så hvad gør du?

Gå ind på din banks hjemmeside, og log ind på netbank. Hvis du ikke har netbank, kan du altid gå ned i din fysiske bankfilial og spørge din bankrådgiver, om vedkommende kan hjælpe dig. Banken kan give et udskrift af alle dine posteringer, som du kan tage med hjem og gennemgå.

Er der andre måder at få styr på gældsposterne på?

Snak med din kæreste, ægtefælle, partner osv., om I eventuelt har taget lån sammen. Du kan også spørge i din familie, om du har nogle private lån hos dem.

Sidst men ikke mindst kan en professionel gældsrådgiver hjælpe dig med at danne et bedre overblik over din gæld. Nogle gange kan det løbe så løbsk, at det ikke er til at holde styr på selv. Og så er det godt, der er hjælp at hente.

Lad os få styr på dine gældsposter sammen
Bestil gratis gældssamtale