I nogle tilfælde kan en bil være nødvendig for dig, hvis du eksempelvis skal bruge den til at passe dit arbejde. Uden bilen mister du jobbet og din løn, hvilket gør dine muligheder for at blive gældfri endnu værre.

Hvis du ikke har pengene til at købe bilen, skal du finansiere den ved enten, at:

  • låne til at købe bilen
  • lease eller afbetale bilen.

Står du registreret i RKI, bliver din bilfinansiering meget dyrere. Det gør den, fordi den virksomhed hvor du køber, leaser eller afbetaler bilen ved, tager sig godt betalt for at løbe en risiko for, om du tilbagebetaler dem.

Skal vi hjælpe dig med at undgå RKI eller hjælpe dig ud af det?

Kan jeg købe eller lease bil på trods af registrering?

Låneudbydere tjekker, om du står i RKI, inden de låner penge ud til dig. Alle virksomheder, der har ”normale” stiftelsesgebyr og renter vil ikke låne dig penge til en bil eller lade dig afbetale på en bil, hvis du er registreret i RKI.

Der er nogle virksomheder, som tilbyder bilfinansiering mod en meget stor udbetaling på trods af en RKI registrering. Beløbet du skal betale tilbage, er derudover markant højere end ellers. Sammenlagt med udbetalingen, bliver det i sidste ende en meget dyr bil for dig.

Nogle virksomheder ønsker ikke at have kunder, der står i RKI. Der er dog andre virksomheder som gerne vil. Her kræver det dog typisk en kreditvurdering, hvor de kigger på ens lønsedler og andre oplysninger.

Derfor er din bedste (og reel set eneste mulighed) at betale din nye bil kontant. Hvis du har behov for at have en bil for at beholde dit arbejde, kan det være en løsning at spare sammen til en brugt bil, som ikke koster for meget. Her vil der dog være en risiko for, at dine kreditorer på sigt vil tage udlæg i din bil. Det er derfor vigtigt at gøre op med dig selv, om du vil løbe den risiko. Hvis du køber en bil selvom du står i registreret, skal du dog være opmærksom på, at det kan blive en dyr fornøjelse at have bilen.

Kan jeg beholde min bil trods registrering?

Ja, det kan du godt. At stå i RKI har kun betydning for din mulighed for at optage nye lån. Det har ingen indflydelse på de aktiver, som du i forvejen ejer. Der er altså ingen risiko for, at du mister din bil, fordi du står i registeret.

Nogle kommer til at forveksle RKI med fogedretten, hvilket er forståeligt. De to er dog ikke nødvendigvis noget, som alle kreditorer benytter sig af. Det er to forskellige værktøjer som kreditorerne kan bruge uafhængig af hinanden.

Det er i fogedretten, at dine kreditorer kan tage udlæg i din bil og tvangssælge den. Det er op til den givne kreditor, hvornår den vil benytte fogedretten. Vi ser dog ofte, at kreditorerne først sender kravet til inkasso, og lader dem stå for de retslige skridt og derigennem fogedretten.

Bliver min bilforsikring dyrere når jeg står RKI?

Bilforsikringen vil også blive dyrere, for forsikringsselskaberne tjekker også, om du står i RKI. Ansvarsforsikringen er lovpligtig. Ansvarsforsikringen skal de derfor tilbyde dig, men den er typisk 3-4 gange dyrere end ellers.

Kaskoforsikringen er ikke lovpligtig, så der er ingen garanti for, at du overhovedet kan få din bil kaskoforsikret. Får du et tilbud fra et forsikringsselskab, kan du dog være sikker på, at den ligeledes vil være mindst 3-4 gange dyrere end ellers.

Der er mange andre forhold, der er gældende, når man er registreret i RKI. Nogle af dem er ikke kun ulemper for dig, hvis du er gældsramt.

Få styr på RKI – en gang for alle! Kontakt os gratis og uforpligtende til snak om hvordan.

Lad os hjælpe dig med at blive gældfri

Uanset hvilke gældsproblemer du har, kan vi hjælpe dig med at blive gældfri. Vi sætter os grundigt ind i din økonomiske situation og afdækker dine muligheder, så vi i fællesskab kan finde den bedste løsning for lige netop dig.

Bestil gældssamtale

Bliv ringet op og hør, hvordan vi gør dig gældfri.


Vi behandler dine oplysninger fuldt fortroligt jf. vores privatlivspolitik.