Ledige stillinger2024-10-11T12:48:04+02:00

Job hos DinGæld

Bliv en del af Danmarks førende gældsrådgivningsvirksomhed

Hos DinGæld hjælper vi dagligt hundredvis af gældsramte danskere med at få styr på deres økonomi og gæld. Vi sætter os grundigt ind i den enkelte kundes aktuelle situation for at afdække hvilke muligheder, der er for gældsafvikling og for at gøre kunden gældfri. Vi forhandler i den forbindelse med relevante kreditorer, hvorfor vores arbejde i høj grad bærer præg af gensidig tillid til både kunder og professionelle modparter.

Vores gældsrådgivere tager i deres rådgivning højde for både økonomiske og juridiske aspekter og varetager deres egen kundeportefølje fra start til slut. Hos DinGæld stræber vi efter at give vores medarbejdere de bedste forudsætninger for både personlig og faglig udvikling. Vi investerer derfor megen tid i grundig oplæring og uddannelse samt optimering af arbejdsprocesser og -værktøjer.

Hvorfor arbejde hos DinGæld?

En markedsledende virksomhed

Vi er Danmarks største professionelle gældsrådgivningsvirksomhed og markedsledende i et nichemarked. Den position har vi tænkt os at bevare, hvorfor vi investerer i såvel egen som medarbejdernes udvikling.

Ansvarlige for egen kundeportefølje

Du får ansvaret for dine egne kunder, hvis sag du følger fra start til slut. Det er således dit ansvar at forhandle og indgå aftaler med den enkelte kundes kreditorer for at optimere gældsafviklingen.

Professionel rådgivning og hjælp

Som rådgiver varetager du al kontakt med dine kunder, herunder kvalificeret økonomisk rådgivning og hjælp. Du er ansvarlig for at holde kunderne ajourført og skal stå til rådighed, hvis de har spørgsmål.

Optimering og udviklingspotentiale

Vi arbejder hele tiden på at optimere og gøre vores arbejdsprocesser og -værktøjer endnu bedre. I den forbindelse spiller input fra vores medarbejdere en væsentlig rolle, hvorfor du er med til at sætte dit eget præg.

Ledige stillinger

Send en uopfordret ansøgning

Selv hvis vi ikke har nogen opslåede stillinger på nuværende tidspunkt, er vi altid på udkig efter nye og kompetente medarbejdere. Du er derfor mere end velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning til kontakt@dingaeld.dk