Forside Skilsmisse og gæld

Skilsmisse og gæld

En skilsmisse er vanskelig at håndtere, og det bliver bestemt ikke nemmere, når du samtidig står med en gæld, som skal betales. Derfor har mange i den situation behov for hjælp til hvilke muligheder, som findes.

Har du gæld efter skilsmisse? Lad os hjælpe digBestil en gratis gældssamtale

Står du tilbage med gælden?

Det er vigtigt, at du får styr på, hvem der står tilbage med gælden efter skilsmissen.

Egen gæld
Gæld som du har optaget før og under ægteskabet, er som udgangspunkt din egen gæld. Det betyder, at det er penge, som du alene skal tilbagebetale.

Fælles gæld
I er fælles om gælden, såfremt I begge to har underskrevet på et lånedokument – eksempelvis i forbindelse med:

  • køb af et hus
  • køb af en bil
  • eller optagelse af forbrugslån.

Hvad gør du, når du har gæld efter skilsmisse?

Mange står tilbage med gæld efter en skilsmisse. Det er vigtigt at få et overblik over dit nye budget, hvor meget du skylder og til hvilke kreditorer. Det kan du se mere om nedenfor.

Dit nye budget

Du skal først have et overblik over dit nye budget. Det gælder både indtægter og udgifter.

Indtægterne kan ændre sig:
Hvis du eksempelvis modtager kontanthjælp eller førtidspension, kan du som udgangspunkt få flere penge, når du er enlig.

Udgifterne kan ændre sig:
Typisk ændrer din husleje sig – enten fordi du er flyttet i en ny bolig, eller da du nu selv skal betale huslejen i jeres tidligere fælles bolig.
Desuden er der ofte nogle udgifter, som I tidligere har delt imellem jer, som du nu selv skal betale. Det kan eksempelvis være:

  • Indboforsikring
  • Vand, varme og el
  • Licens.

Forhandling med kreditorer

Det er vigtigt, at du får styr på, hvilke kreditorer du skylder penge. Derudover er det vigtigt, at du kender:

  • din restgæld ved de forskellige kreditorer
  • ÅOP (hvad de årlige omkostninger i procent er)
  • hvem der hæfter for gælden (om du alene skylder pengene, eller om det er fælles gæld med din tidligere ægtefælle).

Når du har et overblik over det, skal du vurdere, hvor meget du vil kunne afdrage til dine kreditorer. Her er det vigtigt, at det er et realistisk beløb, så du også fremtidigt kan overholde det.

Når du skal i dialog med dine kreditorer om en afdragsordning, er det nogle gange muligt at få forhandlet rentestop, så du hurtigere kan tilbagebetale din gæld.

I nogle tilfælde kan det også være relevant at forhandle på gælden (akkord). Mange oplever dog, at forhandlingen med kreditorerne er vanskelig, og det er derfor vigtigt, at du er godt forberedt.

Vi kan også hjælpe dig med forhandlingen med dine kreditorer.

Lad os få styr på din økonomi og gøre dig gældfriBestil en gratis gældssamtale

Hvis du har fælles gæld

Hvis du har fælles gæld med din tidligere ægtefælle, kan du forespørge banken, kreditforeningen eller andre kreditorer, om de vil opdele gælden. Men det er desværre IKKE noget du kan forlange.

Eksempel:
Du har en fælles gæld med din tidligere ægtefælle efter salg af hus med et tab på 250.000 kr. En opdeling vil betyde, at I herefter skylder 125.000 kr. hver.

Ofte ses det dog desværre i praksis, at kreditorerne ikke er særligt villige til at opdele en gæld efter en skilsmisse.

Det betyder, at I begge fortsat skylder de 250.0000 kr., og at kreditor kan opkræve HELE gælden ved dig, hvis din tidligere ægtefælle ikke betaler sin halvdel.

Hvis du ikke kan afdrage på din gæld

For mange er det slet ikke muligt at afdrage på gælden. Er det tilfældet for dig, kan det være nødvendigt at gå i dialog med dine kreditorer om at få henstand. Det er en periode, hvor du ikke betaler af på din gæld. Du skal dog være opmærksom på, at der påløber renter i en henstandsperiode, så din gæld vokser.

Hvis du lader være med at betale til dine kreditorer, uden at der er en aftale om henstand, vil du opleve, at dine kreditorer kontakter dig ofte. Du bliver også indkaldt til fogedretten, hvor der kan tages udlæg i dine aktiver fx din bil eller dit indskud i lejlighed.

Gældssanering og skilsmisse

Det kan også være, at det vil give god mening for dig at søge gældssanering. Gældssanering er som udgangspunkt den hurtigste vej til at blive gældsfri, såfremt du ikke kan betale hele din gæld tilbage. Du kan se mere om dette under gældssanering.

Uanset hvordan din situation er efter skilsmissen, kan vi hjælpe dig med din gæld. Bestil en gratis gældssamtale og lad os forklare hvordan eller ring til os i dag på telefon 30266505.