spørgsmålstegn på sort tavle

Har du mistet overblikket over dine gældsposter og kreditorer og føler du ikke længere, at du har styr på din økonomi? Hvis ja, kan vi hos DinGæld helt sikkert hjælpe dig på rette vej igen. Vi har nedenfor svaret på en række af de spørgsmål, som vi oftest bliver stillet, når vi snakker med folk, der ønsker vores hjælp. 

Ønsker du vores hjælp og at blive kunde hos DinGæld, er det nemt og enkelt. Du kan via vores hjemmeside bestille en gældssamtale, hvorefter en af vores gældsrådgivere ringer dig op for at høre mere om din situation og fortælle om de muligheder, vi har for at hjælpe lige netop dig. Herudover kan du ringe til os på 30 26 65 05 eller sende en mail til kontakt@dingaeld.dk.


Kan I hjælpe mig, hvis jeg er blevet fyret?

Ja, det er ikke afgørende for vores hjælp, hvorvidt du er i arbejde, eller om du er ledig. Hvis du er ledig, er det som regel en midlertidig situation, og kommer du i arbejde igen, er det muligt at justere det månedlige beløb, du kan afdrage på din gæld med. Vi kan altså hjælpe dig på både den korte og den lange bane og tilpasse vores hjælp alt afhængigt af din aktuelle situation.

   

Kan jeg anmode om henstand, hvis jeg har mistet mit job?

Uventet ledighed kan medføre et behov for henstand på gældsafviklingen. På et generelt plan gælder det, at det er lettere at opnå henstand, hvis man kan give en konkret begrundelse. Det er dog i sidste ende op til hver enkelt kreditor at afgøre, om de ønsker at imødekomme en forespørgsel om henstand. I vores artikel Henstand på lån kan du læse mere om fordelene ved henstand samt hvornår, det er aktuelt.


Skal man kunne afsætte et vis beløb til gældsafvikling for at være kunde hos DinGæld?

Nej, det er ikke et krav fra vores side, at du kan afsætte et beløb til gældsafvikling. Vores anbefaling afhænger i høj grad af din specifikke situation. Vælger du at tage i mod vores hjælp og blive kunde, finder vi i fællesskab frem til et passende beløb, som du har mulighed for at afdrage med hver måned. Beløbet afhænger af din aktuelle situation og fastsættes, så du samtidig har penge til dine øvrige udgifter.


Hvad gør jeg, hvis jeg ikke ved, hvor mange penge jeg skylder og til hvem?

Der findes ikke et nationalt register, hvor man kan slå sin gæld op. Dog kan man med fordel tjekke din kreditstatus steder som RKI og Debitorregistret. Derudover kan dine skatteoplysninger vise, hvem der har indberettet oplysninger til SKAT. Disse oplysninger er ikke altid fyldestgørende i denne sammenhæng, hvorfor det er vigtigt at gennemgå breve/mails/henvendelser via e-boks for at sikre, at man får alle gældsposter med. En nærmere uddybning af, hvordan du får overblik over dine gældsposter, er at finde her.


Har du mistet overblikket over dine gældsposter og kreditorer? Vi kan hjælpe dig med at få styr på din økonomiske situation.
Bestil uforpligtende gældssamtale


Hvad skal jeg prioritere med en presset økonomi?

På et generelt plan gælder det, at man bør prioritere sine faste udgifter (husleje, el, vand, varme). Disse udgifter er afgørende for at kunne fungere og leve. Herefter skal et rimeligt husholdningsbudget afsættes. Er der midler tilovers efter de to førnævnte punkter, kan eventuelle kreditorer tilgodeses. Uanset om der er penge til at betale af på sine gældsposter eller ej, er det vigtigt, at man har aftaler på plads med sine kreditorer, så gælden ikke bliver misligeholdt. Vi hjælper dig med et realistisk budget, således du ikke afsætter flere penge, end du har råd til.


Hvad sker der, hvis jeg stopper med at afdrage på min gæld?

Stopper man med at afdrage på sin gæld uden at have lavet en aftale med sin kreditor herom, må man forvente, at kreditor påbegynder sin rykkerprocedure. Det er derfor vores klare opfordring, at man kontakter kreditor med henblik på at anmode om henstand (se tidligere spørgsmål og artikel). 


Jeg er indkaldt til fogedretten - hvad gør jeg?

Det er vigtigt, at du møder i fogedretten på det givne tidspunkt, da udeblivelse kan medføre politifremstilling. Vi har i denne artikel lavet en guide til, hvordan du bedst muligt forbereder dig på et møde i fogedret, samt hvordan det foregår. Er du i tvivl om, hvorvidt du skal møde op eller ej, bør du kontakte fogedretten for nærmere besked.


Hvordan får jeg råd til professionel gældsrådgivning, når jeg har gæld i forvejen?

Når du bliver kunde hos DinGæld, finder vi plads til udgiften for vores arbejde i det samlede beløb, der skal bruges til at afdrage på dine gældsposter. Det betyder, at vi i samarbejde med dig lægger et budget over, hvad du har brug for at leve for og derudfra, hvor mange penge du har til rådighed hver måned til gældsafvikling. Eksempelvis kan det være, at du har 3.000 kr., som du kan bruge til gældsafvikling. De 3.000 skal derfor dække over både afvikling af din gæld og din udgift for at få rådgivning. Nogle gange kan der være behov for at lave nye aftaler med kreditorerne, der passer til det nye budget. Og det hjælper vi dig selvfølgelig med.  


Skal jeg låne penge til at betale mine regninger/lån?

Det er pr. definition ulovligt at stifte gæld velvidende, at man ikke kan betale lånet tilbage. Du bør derfor ikke stifte gæld, hvis det er med henblik på at kunne afdrage på en anden gæld. I stedet bør man søge om henstand eller forhandle nye realistiske aftaler med sine kreditorer.


Vi kan hjælpe uanset hvordan, du er havnet i den situation, du befinder dig i. Bliv ringet op og hør, hvordan vi kan hjælpe lige netop dig.
Bestil uforpligtende gældssamtale