Hvad er et samlelån?

Man kan tage et samlelån for at udbetale en række andre lån, så man på den måde kun står tilbage med ét enkelt lån. At samle sine lån til ét samlelån kan i visse tilfælde være en god idé – men det er det ikke altid. Det kan være fordelagtigt, hvis man har flere lån (både store og små) med en høj rente og store månedlige gebyrer, som kan medføre, at man kun afdrager minimalt på selve gælden, selvom man indbetaler penge til sine kreditorer hver måned.

Ved at  samle sine lån ét sted, har man for eftertiden kun én kreditor at forholde sig til. Der er derfor også kun én restgæld, én rente og ét afdrag at skulle bekymre sig om, og man vil oftest kunne spare penge på renter og gebyrer. 

Flere lån samles til ét lån


At samle sine lån ét sted

Selvom en låneudbyder vil låne dig penge til ét samlet lån, er det ikke nødvendigvis en god idé at vælge den løsning. Det afhænger blandt andet af den rente, der følger med lånet. Når du optager et samlet lån, mister du samtidig muligheden for at forhandle på din eksisterende og gamle gæld, da kreditorerne som oftest ikke er villige til at forhandle på nylig stiftet gæld. Herudover bør du overveje, om samlelån er den ideelle løsning for lige netop dig, hvis du påtænker at søge gældssanering, da stiftelsestidspunktet for din gæld har indflydelse på dine gældssaneringsmuligheder.


Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe lige netop dig
Bestil uforpligtende gældssamtale


Er det fornuftigt at samle sine lån?

Om det er den bedste løsning for dig at samle dine lån hos en kreditor eller lade dine lån være adskilte afhænger af flere forskellige faktorer. 

For at tydeliggøre hvad, der er med til at afgøre, om et samlelån er fordelagtigt eller ej, har vi opstillet følgende eksempel: 

Eksemplet tager udgangspunkt i fire lån, der ønskes samlet til ét samlelån:

1. lån: 5.000 kroner til 30 % i rente = 1.500 kroner i årlig rentetilskrivning 
2. lån: 20.000 kroner til 22 % i rente = 4.400 kroner i årlig rentetilskrivning
3. lån: 50.000 kroner til 18 % i rente = 9.000 kroner i årlig rentetilskrivning 
4. lån: 200.000 kroner til 10 % i rente = 20.000 kroner i årlig rentetilskrivning*

* Eksemplet kræver en årlig rentetilskrivning, og at der ikke betales af på lånene. 

De fire lån udgør tilsammen en gæld på 275.000 kroner med en årlig rentetilskrivning på 34.900 kroner. 

Når man beregner den gennemsnitlige rente for de fire låneposter, vil det i dette tilfælde være på 12,69 %. 


Beregn den gennemsnitlige rente inden du vælger at samle dine lån

Det er altid en god idé at sammenligne renten på sine eksisterende lån med renten på samlelånet for at sikre sig, at man ikke kommer til at sætte sig dyrere ved at samle sine lån. Derfor skal man sammenligne debitorrenten (den løbende rente fra nu til gælden er udbetalt) for de nuværende lån med ÅOP’en for samlelånet. Det skyldes, at ÅOP’en også dækker over stiftelsesomkostninger m.fl., som allerede er betalt på dine eksisterende lån, og som derfor kun er aktuel i forbindelse med oprettelsen af dit samlelån.  

I vores opstillede eksempel betyder det rent lavpraktisk, at ÅOP’en på samlelånet ikke må være højere end 12,69 %. Er den det, vil det rent økonomisk ikke kunne svare sig for dig at samle dine lån. 

Hvis det ikke kan betale sig at samle alle dine låneposter til ét, er en anden løsning at samle sine mindre gældsposter med en høj rente og lade det større gældspost med en lavere rente stå tilbage for sig selv. Vælger man at gøre det, vil den gennemsnitlige rente for de tre små lån således også være højere.


Hvorfor kan jeg ikke få lov til at samle mine lån?

Mange låneudbyder reklamerer med, at de tilbyder samlelån med høj godkendelse. Alligevel er der rigtig mange ansøgere, som ikke kan få lov til at samle deres lån til ét. For at kunne få lov til at låne penge til et samlelån, kræver det for det meste, at du ikke er registreret i RKI. Herudover skal din økonomi være ”sund nok” til, at en låneudbyder vil samle det. Det betyder som udgangspunkt, at der skal være et rimeligt rådighedsbeløb.

Er du en af dem, der har fået afvist din ansøgning om samle dine lån, så for tvivl ikke. Som nævnt er det ikke altid den rigtige løsning. Har du mange lån og gæld, og er du ved at miste overblikket, så har vi løsningen til dig. Det er ikke et samlelån, men vi kan hjælpe dig, så du får oplevelsen af at samle din gæld ét sted. På den måde kan du få et alternativ til samlelån trods RKI. Du kan læse mere om vores løsning herunder.


Bliv gældfri med NemGæld

Hvis du vil være gældfri, har vi gjort det nemt for dig. Vi kalder løsningen for NemGæld. Med NemGæld får du tildelt din egen personlige gældsrådgiver, som hjælper med skabe overblik over din gæld og som lægger en plan for, hvordan gælden afvikles bedst.

Jeg vil gerne vide mere om NemGæld


NemGæld: Vores alternativ til samlelån

Uanset om du har mulighed for at samle dine lån hos én kreditor eller har fået afslag, kan vi hos DinGæld tilbyde dig en unik løsning, som vi kalder NemGæld.

NemGæld er ikke et samlelån. Det er derimod en løsning, hvor du overlader ansvaret til os, så vi kan forhandle med dine kreditorer på dine vegne og betale af på din gæld på den bedst mulige måde. 

Ved at lade os stå for din gældsafvikling, vil vi også varetage al kontakten og forhandlingen med dine kreditorer. Vi kender kreditorerne rigtig godt og ved, hvad der skal til for at få de bedste aftaler i hus. På den måde slipper du over tid også for opkald og rykkerbreve fra dine kreditorer – det sørger vi for at tage os af.


Kontakt os og hør om NemGæld er noget for dig
Bestil en uforpligtende gældssamtale