Forside Gældsrådgivning Sådan gør vi

Bliv gældfri: Sådan fjerner vi din gæld

Gældsrådgivning ved DinGæld starter med tre faste trin. Her sikrer vi, at der skabes fuldt overblik over din gæld, dine rettigheder og dine muligheder.

De tre trin varer typisk 2-4 måneder alt afhængigt af, hvor mange penge du skylder og til hvem.

  1. Betalingsevneberegning og afklaring

Først indhenter vi diverse oplysninger om din aktuelle økonomiske situation i samarbejde med dig. Herefter beregner vi din betalingsevne. På baggrund af vores beregninger kan vi, allerede på dette trin, fortælle dig om nogle af dine rettigheder og muligheder.

Vores betalingsevneberegning kan du desuden bruge, hvis du bliver indkaldt til fogedretten. Den kan fungere som dokumentation for, at du ikke skal betale hvad som helst til dine kreditorer.

  1. Budget og optimering

I trin to går vi mere i detaljer med dit budget. Vi finder ud af, hvordan den økonomiske dagligdag fungerer i din husstand og lægger et budget ud fra det. Her tager vi højde for, hvis du eller din familie har særlige behov eller ønsker, der skal prioriteres – herunder udgifter til medicin, bil, rejser eller hvis der er en konfirmation lige rundt om hjørnet, som der skal spares op til.

Vi kommer også med optimeringsforslag til budgettet. Det kan være en hjælp til at prioritere dine udgifter, så du kan blive gældfri hurtigere.

Det er dog altid din egen beslutning, om du vil følge vores råd til budgettet. Vi ser det udelukkende som vores opgave at give dig overblik over dine muligheder, men du vælger selv, om du vil følge dem.

  1. Komplet overblik over din gæld og dine muligheder

Trin tre er det lange, seje, men meget vigtige træk. Her tager vi kontakt til dine kreditorer og skaber overblikket over, hvor mange penge du skylder, og hvem du skylder dem til. Desuden undersøger vi øvrige forhold vedrørende din gæld, som kan vise sig at have væsentlig betydning for dine muligheder for at afvikle din gæld bedst muligt. Det giver os rig mulighed for at finde konkrete steder, hvor der kan skabes meget store besparelser eller anden værdi til glæde for dig.

Ikke alle kreditorer er lige gode til at melde tilbage, men vi sørger for, at de laver opgørelser over dine skyldforhold, og vi rykker dem for svar, hvis de ikke gør det. Du får herved en komplet og opdateret liste over alle dine gældsposter herunder påløbne renter, stiftelsesdatoen mv. På baggrund af den information kan vi rådgive dig om muligheder og faldgruber i forbindelse med, hvordan du kommer af med din gæld.

Herved giver vi dig overblikket over, hvilke realistiske muligheder du har for at blive gældfri. Så kan du vælge den løsning, der passer netop dig bedst.

Derefter…

Når vi har gennemgået alle tre trin, har du et overblik over din gæld, og du ved, hvilke muligheder du har for at blive gældfri.

Det er op til dig, hvor længe du ønsker vores hjælp. Vi har ingen bindingsperiode. Mange ønsker dog at forblive hos os og lade os forhandle med kreditorerne. Ofte kan vi sørge for rentestop, henstand eller fordelagtige akkordordninger. Det er også herefter, vi hjælper dig med at søge gældssanering, hvis du ønsker det.

Få hjælp af professionelle gældsrådgivere
Bestil en gratis gældssamtale