Indenfor de næste uger vil en stor del af danskerne få udbetalt tre ugers indefrosne feriepenge. Det betyder, at mange pludselig står med ekstra penge i hænderne, som de måske ikke ved, hvad de skal bruge til, eller hvordan de skal bruge dem bedst muligt. Mens det for nogle blot er ekstra penge til fornøjelser og forkælelser, er det for andre oplagt at kigge nærmere på, om pengene kan bruges til at nedsætte deres gæld og stille dem i en stærkere økonomisk situation.


Lav akkordaftaler med dine kreditorer

Er du gældsramt, er det hensigtsmæssigt at undersøge, hvorvidt akkordaftaler er en mulighed. Aftalen laves i samarbejde med dine kreditorer og betyder i al sin enkelhed, at du kun betaler en vis del af din gæld tilbage. Den resterende del bliver slettet. På den måde kan der være mange penge at spare, hvis man får lavet en god aftale og har noget at tilbyde sine kreditorer.

Har du noget at tilbyde, betyder det ikke noget, om du har få eller mange kreditorer, eller om dine gældsposter er store eller små. Akkordforhandlingerne kan foregå på to måder:

Engangsbeløb:

Du betaler et større engangsbeløb til din kreditor, som efterfølgende sletter resten af gælden.

Eksempel: Du skylder 25.000 kroner. Du har 15.000 kroner til rådighed, som du kan betale på én gang til din kreditor. Resten af gælden slettes. Din besparelse er på 10.000 kroner.

Løbende akkord:

Du betaler et fast månedligt beløb til din kreditor over en længere periode på typisk fem år. Efter periodens udløb slettes den resterende gæld.

Eksempel: Du skylder 100.000 kroner. Du har mulighed for at betale et engangsbeløb på 10.000 kroner og derefter 1.000 kroner om måneden til din kreditor, hvilket du skal i de næste fem år (60 måneder). Du vil i dette tilfælde komme til at betale 70.000 kroner tilbage til din kreditor i løbet af de fem år. Din besparelse er på 30.000 kroner. 


I de to eksempler er der ikke taget højde for fremtidige renter, som du ved at indgå en aftale slipper for at betale. Din samlede besparelse vil derfor i langt de fleste tilfælde være endnu højere end den gæld, der slettes.


Det skal du være opmærksom på

Selvom akkordaftaler lyder som en god og hurtig måde at komme af med gæld på, er der nogle ting, du skal være opmærksom på.

Du skal først og fremmest være sikker på, at aftalen er gyldig. Hvis aftalen ikke kan dokumenteres, kan du risikere, at din kreditor løber fra aftalen. Det kan derfor være en god idé at få kreditoren til at skrive under på, hvad aftalen helt præcist går ud på og sørge for at få en saldokvittering, når gælden er udbetalt.

Laver du en aftale om løbende akkord, kan du risikere at havne i en situation, hvor du ikke længere har penge til at betale dit månedlige beløb og dermed ikke kan overholde den indgåede aftale. Sker det, vil aftalen typisk falde til jorden, og du skylder igen det oprindelige beløb samt påløbne renter. Det er derfor vigtigt, at du indgår en aftale, som du kan holde – ellers kan det blive svært at forhandle med kreditor en anden gang. 

Herudover kan der være nogle skattemæssige konsekvenser afhængigt af din situation, heriblandt et mindre rentefradrag, hvis der indgåes aftaler med 0% i rente.


Vi kan indgå og overholde fordelagtige aftaler på dine vegne

Som du kan høre, er der nogle ting, du bør overveje og have for øje, inden du begynder at forhandle med dine kreditorer og indgå aftaler. Har du svært ved at gennemskue, hvad der er den bedste løsning for dig, og hvordan du bruger dine penge bedst muligt, så du får nedbragt din gæld på den hurtigste og billigste måde, kan vi hjælpe dig. Vi har stor erfaring med at indgå fordelagtige akkordaftaler og kan samtidig sørge for, at aftalerne bliver overholdt, så de ikke falder til jorden, og kreditorerne forbliver samarbejdsvillige.

Ønsker du vores hjælp, eller vil du gerne høre mere om, hvordan vi kan hjælpe, er du mere end velkommen til at ringe til os på 30 26 65 05 eller sende en mail til kontakt@dingaeld.dk. Du kan også bestille en gratis gældssamtale forneden, så du bliver ringet op af en af vores gældsrådgivere. Rådgiveren vil spørge nærmere ind til din aktuelle situation for at afdække hvilke muligheder, vi har for at hjælpe lige netop dig.


Lad os hjælpe dig med at blive gældfri
Bestil gratis gældssamtale