Kvinde sidder med lommeregner og lægger budget

“Jeg er ikke pinlig over det længere. Jeg traf nogle valg, som satte mig i min gældssituation. Det står jeg ved”. Sådan fortæller Minnie Jacobsen om, hvordan hun havnede i gæld. Hendes gæld blev opbygget gennem et overforbrug, som blev finansieret ved at tage en række forskellige forbrugslån. Minnies faste arbejde som kok gjorde, at hun til at starte med følte, hun havde styr på situationen. Det ændrede sig dog hurtigt i takt med, at hun optog flere og flere lån. Til sidst kunne Minnie ikke nå at betale sine afdrag til tiden og gælden voksede, så hun ikke længere overskue situationen. Rykkere og rudekuverter begyndte at komme ind ad brevsprækken. Hun blev registreret i RKI og begyndte at føle sig låst i sin situation. 


Jeg havde dårlig samvittighed hver gang, jeg skulle købe noget.

Tidligere kunde, Minnie Jacobsen


Trygt og professionelt samarbejde

Den dårlige samvittighed og en ubehagelig fornemmelse ved at stå registreret i RKI og Debitorregisteret gjorde, at Minnie til sidst besluttede sig for at søge rådgivning. Derfor sendte Minnie en ansøgning til en uforpligtende gældssamtale ved DinGæld. I samtalen følte Minnie hurtigt, at det var den rigtige løsning for hende. Hun havde ingen betænkeligheder ved at skulle overlade sin økonomi i andres hænder. "De var topprofessionelle allerede fra første samtale, så jeg var helt tryg ved det", fortæller Minnie.

Gennem sit forløb hos DinGæld, har Minnie har lært meget og har haft et godt og solidt samarbejde med sin rådgiver. Først fik de sammen lagt et realistisk budget og hendes gældsrådgiver begyndte at indgå nye aftaler med kreditorerne. Før samarbejdet med DinGæld, kom der jævnligt rykkere ind ad døren, men efter Minnies gældsrådgiver overtog kontakten til kreditorerne, modtog hun kun meget sjældent rudekuverter. “Det var en befrielse. Jeg skulle bare lave en indbetaling, så klarede min gældsrådgiver resten.”, forklarer hun. 


Sparer op til drømmekøkken

I dag mangler Minnie Jacobsen kun at indfri et sidste krav på 36.000 kr., før hun kan kalde sig gældfri. Hun føler sig gældfri og har derfor valgt at stoppe samarbejdet med hendes rådgiver. Hun fortæller, at det har været en ambivalent beslutning at opsige abonnementet hos DinGæld. På den ene side er hun glad og stolt over at være kommet i mål med sin økonomi. På den anden side er det også ærgerligt og en smule vemodigt at skulle sige farvel til sin personlige rådgiver. 


Det har været et kanongodt samarbejde, som jeg har lært en masse af.

Tidligere kunde, Minnie Jacobsen


Minnie har lært at strukturer sin økonomi og fået så godt et overblik sit forbrug, at hun har lavet en opsparing. Derudover fortæller Minnie også, at hun har fået mod på selv at forhandle med sin kreditor om det sidste krav. Når den sidste gældspost er afsluttet, er Minnies næste mål at opbygge en opsparing, som skal bruges til projekter i hjemmet. Med en dagligdag som kok er hendes store ønske at spare sammen til sit drømmekøkken. Minnie føler selv, hun har gennemgået en stor forandring og har fået fuld kontrol over sin økonomi. Hun er stolt af sig selv og sikker på, at hun ikke vil havne i en lignende situation igen.


Har du brug for hjælp til din økonomi?
Bestil gratis gældssamtale

Historien er lavet i samarbejdet Minnie Jacobsen og skrevet ud fra hendes egne ord og vendinger.