© 2010-12 . DinGæld ApS . Sct. Clemens Torv 15, 8000 Aarhus C . E-mail: kontakt@dingaeld.dk . Telefon: 30 266 505 . Telefontid: mandag til fredag kl. 10-12 og 13-16 . CVR: 33505973

Økonomi og gældsafvikling

Din økonomi danner grundlag for dine afdragsmuligheder. Det er derfor vigtigt, at optimere sine indtægter og sænke sine udgifter i det omfang det er muligt.

DinGæld gennemgår dit budget for at finde frem til forbedringsmuligheder, der kan hjælpe til at løse dit gældsproblem. Vi gennemgår således både dine fradrags- og støttemuligheder for at øge din indtægt og ser på dine udgiftsposter for at finde udgifter, der er unødvendigt eller som kan erstattes af billigere alternativer.

Det er yderst vigtigt, at dit budget er realistisk, da det er både i din og dine kreditorers interesse, at du kan overholde afdragene og derfor ikke behøver pådrage dig ny gæld for at dække de gamle afdrag. Det sikrer vi os ved at sammenligner dit dagligdagsbudget med hvordan SKAT vil se på din økonomi. Årsagen hertil er, at langt de fleste kreditorer anser denne metode som yderst fornuftig, da den er baseret på en objektivt og realistisk vurdering af din nuværende økonomiske situation. Desuden ved vi da, hvordan du står stillet i fogedretten, skifteretten (gældssanering) og i forbindelse med SKAT’s lønindholdelse.

Det er dog ikke ligegyldigt hvilken kreditor man afdrager mest til. Afhængigt af den enkelte kreditors rentetilskrivninger og eventuelle sikkerhedsrettigheder kan der være mange penge at spare ved at forhandle specifikke afdragsstørrelser og renteforhold på de enkelte gældsposter. Man må dog ikke forfordele sine kreditorer, da man herved kan udelukke nogle ellers fordelagtige muligheder for at afvikle sin gæld.

Kort sagt:                                     

Vi sætter os ind i din økonomi og gæld, sammenholder det med dine behov og optimerer dine afdrag til din fordel, så du kan blive gældfri på den bedst mulige måde.